Influenzavaccination

Influenzavaccination gennemføres hvert efterårflu_virion

Fra 1. oktober tilbyder vi gratis influenzavaccination til udvalgte patientgrupper. Lægehuset følger retningslinjerne fra Statens Seruminstitut, hvilket medfører, at vaccinationen tilbydes følgende patienter:
  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter en lægelig vurdering:
    • kroniske lungesygdomme
    • hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    • diabetes 1 eller 2
    • medfødt eller erhvervet immundefekt
    • påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • kronisk lever- og nyresvigt
    • andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Alle gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede (medfødt eller erhvervet immundefekt) kan efter lægelig vurdering tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.
Ved evt. spørgsmål ang. vaccinationen er du altid velkommen til at rette henvendelse til lægehuset.